I dag er mors dag. En dag, som for mig altid giver anledning til indre rørelser af blandede følelser og mange refleksioner. På den måde er mors dag ikke anderledes end andre særlige mærkedage…
Heldigvis har mine børn ikke været (så) ramt af mine mange blandede følelser. De har på deres vis vist mig deres kærlighed på mors dag igennem årerne. I år blev jeg berørt, da min datters kæreste fortalte om, hvordan han skulle overraske sin mor med sine søstre. Det skulle foregå hos deres mormor med morgenmad og blomster. Det sendte mine tanker til dysfunktionelle familie- og tilknytningsmønstre, som kan løbe i generationer, og som er gået fra min mormor, til min mor og til mig.
Jeg tror på, at det stopper med mig, og at jeg med mine piger kan noget andet, hvis jeg en dag bliver mormor. Måske kan jeg også få den tæthed og nærhed med i fremtiden, som min datters kæreste beskrev – det som jeg ikke fik i fortiden.
Flodhesten
Hvad har det ovenfor at gøre med flodhesten, tænker du måske? Ved en søgning på flodhestens karaktertræk fandt jeg følgende:
🦛 Flodhesten som Symbol for Kærlighed: Flodhesten er kendt for sin kærlige og beskyttende natur over for sine egne. De danner tætte familiebånd og viser, at kærlighed og sammenhold er nøglen til at skabe en tryg og harmonisk tilværelse.
Den søgning lavede jeg først nu her, efter jeg havde skrevet denne tekst, men sætter den ind her, da den så smukt samler det hele. Flodhesten har nemlig en særlig betydning for mig.
Engang
Da jeg var omkring 4 år gammel, var jeg i zoologisk have med min mormor. Hun var en lille spinkel dame, som led af det, man den gang kaldte dårlige nerver. Hun var på nervemedicin igennem meget af sit voksenliv og fik også gentagne elektrochokbehandlinger. Hun var også min mors mor, og de to havde mildest talt et kompliceret forhold. Det hed sig i hvert fald hjemme, at min mor ikke kunne lide sin mor.
Men jeg elskede altså min mormor, og den dag vi var i zoologisk have, marcherede vi haven tynd, fordi jeg ikke ville hjem, førend jeg havde set flodhesten. I dag har dette prægtige dyr fået sig et flot flodhestehus, men den gang lå den i et lille forplumret vandhul et sted midt haven. Et sted som ikke lige var til at finde. Min mormor havde masser af tålmodighed og masser af kærlighed til mig, så vi var der i timevis, indtil det lykkedes at finde flodhesten.
Lige så længe jeg kan huske, har det været mit yndlingsdyr og lige så langt tilbage, jeg kan huske, gav og viste min mormor mig mere kærlighed, end min mor nogensinde formåede at gøre. Min lille senede mormor, som troligt passede mig hver dag, når mine forældre tog på arbejde. Hun var der, så jeg ikke behøvede at gå i vuggestue. Hun som kom med sin termotaske med mad og sørgede for, at der var aftensmad, når min mor havde aftenvagt. Som syede kjoler til mig og mine dukker og fastelavnstøj til fastelavn, bagte småkager og lavede boller, som smagte som en drøm.
Hvis jeg havde min mormor i dag på mors dag, så havde hun fået en kæmpe buket blomster og et kys på sin rynkede kind. Jeg mærker meget kærlighed over for hende, for alle hendes kram, tid og omsorg. Heldigvis beholdt jeg hende, indtil jeg var ret så voksen. Hun nåede ikke at se mig blive gift og stifte familie, men hun nåede at møde min mand.
Dilemma
Mors dag har altid givet mig en oplevelse af dilemma. På en måde tabte jeg, uanset om jeg kom med blomster til min mor, eller undlod, eller i det hele taget ignorerede dagen. Følelserne inde i mig rasede uanset. Smertelige følelser af længsel efter kærlighed og tilknytning, vrede og raseri, sorg og meget mere. Vi kan lade som om, dagen ikke eksisterer, og undlade at fejre den, men uanset vil følelserne stadig være der.
Vi kan ikke løbe fra det, som ikke er bearbejdet, og vi kan ikke få ro, før det sker.
Jeg syntes ikke, at min mor fortjente min tid eller blomster, for den ringe præstation hun præsterede, som mor til mig. Det har været svært for mig at se, hvorfor mødre, som ikke havde været ordentlige mødre, fortjente at blive fejret, og jeg har i alle årene ment, at mine børn ikke skulle lide under sådan en tradition, som kunne give så meget dårlig samvittighed.
Nu
I år møder jeg dagen og mærker følelserne langt mere, end jeg tidligere har gjort i mit liv. Jeg er blevet betænkt med krammere og en gave indeholdende den fineste lille Wilma flodhesteunge – sikke en kærlig og betænksom gestus! De har selvfølgelig hørt om, hvordan flodhesten er mit yndlingsdyr.
Det gav anledning til masser af indre rørelser. Bølger af kærlighed til mine børn og sorg over det manglende bånd til min mor. Skyld over ikke begunstige hende den ene gang om året hvert år, hun levede, som tak for at give mig livet.
I dag – i år – for første gang ville jeg nok også give hende et kys på kinden og sige, at jeg ved, at hun prøvede.
Jeg har fået mere ro.
Jeg er så heldig, at jeg får lov at mærke kærligheden fra mine piger og min til dem. Jeg mærker også tilgivelse i forhold til min mor og kærligheden til hende.
Jeg er samtidig kommet til en mere nuanceret tolkning af dagen i dag. Jeg forstår den ikke længere som en fejring af en mors dyder, men af kvinder, som har givet liv. Mødre som oftest gør, det så godt de kan, selvom det nogle gange slet ikke er godt nok.
Så i dag har jeg lyst til at omfavne alle mødre, og det føles godt og tilgivende.
Glædelig mors dag til dig, som er mor, gerne vil være mor, aldrig blev mor, har en mor, er mormor, har mistet en mor og, ja, til os alle sammen.
🤎
