“Det har jeg aldrig sagt!”
Hvad gøre ovenstående udsagn? Det benægter! Det kan skabe tvivl, forundring, forkerthedsoplevelse…
Jeg har i den seneste tid haft flere klienter i min klinik, som netop har beskrevet adfærd fra en relation – partner eller chef, som kunne tyde på gaslighting. Derfor har jeg sammen med klienten forsøgt at forstå denne adfærd og konsekvenserne af at have gaslighting tæt inde på livet. Det er svært at være i relationer, hvor man bliver gaslightet og derfor har jeg skriblet lidt om det og deler det nu også med dig.
Gaslighting er en form for psykisk manipulation, som udøves for at styre og få magt i relationer ved at få modtageren til at tvivle på sin egen virkelighed, intuition og dømmekraft.
Dette foregår ofte subtilt og over tid– dvs. uden du reelt bemærker, at det sker. Samtidig med at du kan blive mere og mere afhængig af en anden persons version af virkeligheden. Du kan føle skyld og skam uden egentlig har have en reel grund hertil og søger hele tiden den andens accept.
Oprindelse, adfærd og konsekvenser
Selve ordet ”gaslighting” har sin oprindelse fra først et teaterstykke i 1938 med navnet ”Gas Light”. Det blev sidenhen til en film af samme titel med Ingrid Bergman i hovedrollen i 1944 Bergman manipuleres af sin mand til at tro, at hun er ved at blive skør.
Gaslighting bliver ofte koblet sammen med mennesker med personlighedsforstyrrelser såsom narcissistisk-, borderline- og dyssocial personlighedsforstyrrelse (tidligere kendt som psykopati). Gaslighting kan forstås som en adfærd, der hjælper udøveren til at opnå det, som vedkommende ønsker uden forståelse og hensyntagen til den anden i relationen.
Den der udøver gaslighting er dog ikke altid bevidst om sin egen manipulerende adfærd. Det kan være, at udøveren fx har vanskeligt ved at tage skyld på sig og indrømme sine fejl eller sin andel i situationer. Når dette er tilfældet, kan det lede til benægtelse af virkeligheden og ansvarsfralæggelse ved at gøre den anden – dig til syndebuk! Sandheden er for smertelig at se i øjnene, og de tror selv på det, som sker.
På den måde indsætter den som gaslighter, sig selv i en offerrolle, og du bliver krænkeren. Det bevirker, at du vil komme til at føle dig forkert, usikker og i tvivl. Det især fordi den, som gaslighter ofte uden at blinke holder fast og virker overbevisende. Det også selvom fakta faktisk taler imod!
Dit selvværd svækkes langsomt, når din tillid til dig selv og det du oplever og det du ser, bliver benægtet og fordrejet af den, som angiveligt skulle holde af dig eller have dit ve og vel på sinde. På den måde kan der igennem længere tid blive skabt usikkerhed hos dig i forhold til din hukommelse, dine følelser og tanker.
Hvordan kan du opdage gaslighting?
Indgår du i en relation med en, som udøver gaslighting, så er det vigtigt at opdage, at ord og handling ikke matcher. Handlingen ofte er der, hvor det mest sandfærdige findes. Når du tror på ordene, lander du i et fordrejet billede af virkeligheden og en ønsketænkning om den anden, som underminerer dig selv.
”Det har jeg aldrig sagt!”
”Sådan var det ikke!”
”Du er også så sensitiv!”
”Du er også så nærtagende!”
”Du må have hørt forkert”
”Det er også bare fordi du…”
”Det var bare for sjov!”
”Du tager da også alting så alvorligt!”
Udsagnene ovenfor, er karakteriseret ved, at være benægtende, fordrejende virkeligheden eller decideret løgn. Det er udsagn som betoner specifikke detaljer og udelader andre, som joker og nedtoner det sårende. Det kan alle være tegn på gaslighting. Udsagn af denne type indeholder netop ord, hvor modparten insisterer på egen opfattelse af virkeligheden uanset mængden af beviser på, at det ikke forholder sig sådan. ”Det var bare en joke” er kun rigtigt, hvis du selv synes, at det var sjovt! Hvis noget føles forkert, eller sårer dig, så er du ikke nærtagende eller sensitiv, så blev du faktisk såret af den anden.
Alt efter hvilken relation det er, du indgår i, kan det være en god idé at kommunikere på skrift om det, som har betydning for dig. Så kan du forholde dig til ordene sort på hvidt, både dine egne og den andens. Dette er dog ofte først hjælpsomt, når du har formået at skabe en afstand fra den anden. For eksempel ved skilsmisse og et nødvendigt samarbejde bagefter med din ex-partner på grund af børn.
Søg hjælp
Hvis du har været udsat for gaslighting og på den måde har mistet tilliden til dig selv og dine oplevelser, kan det være hjælpsomt at søge hjælp hos omgivelserne. Du kan sammen med dem få hjælp til at faktatjekke, hvad der er rigtigt og forkert. Her kan det også være hjælpsomt at søge terapeutisk hjælp, så du kan vende tilbage til dig selv med oplevelse af sikkerhed i dig selv og styrke til at handle for dig.
Hvis du genkender ovenstående, så håber jeg, at det har været hjælpsomt at se dig selv og dine oplevelser heri.
Tak for at læse med.
🖤
