Terapeutisk metode

I dag arbejder jeg primært med Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Det betyder, at jeg med den metode primært har fokus på dig og de mønstre og mekanismer, som er årsag til, at du oplever følelsesmæssig ubalance og psykisk mistrivsel. Du kan læse mere om, ISTDP og andre metoder jeg har kendskab til og arbejdet med her.

Vores følelsesliv kan både være en kilde til rigdom og en livslang udfordring. Følelser som vrede, skyld, smerte og længsel efter kærlighed kan være overvældende følelser, som vi automatisk forsøger at undgå. Disse undgåelsesforsøg kan være selvdestruktive, give os fysiske og psykiske symptomer og derved forkrøble os menneskeligt – både når vi er alene og i sociale sammenhænge. Når det sker, kan vi alle trænge til hjælp for at finde vejen ud igen.

Tematikker

Der er mange grunde til at have brug for at tale med en psykolog.

Måske er du ung og kæmper med at finde vej i meningen med livet og din identitet: Hvor er du på vej hen, og hvad skal du egentlig? Måske du er midt i livet, har nyligt mistet en nærtstående og har svært ved at finde din vej tilbage til hverdagen igen midt i sorgen. Eller måske mærker du fysiske symptomer som hovedpine, træthed, smerter i ryggen eller andre steder i kroppen. Måske har du vanskeligt ved at koncentrere dig og holde fokus. Er din lunte er blevet kortere, eller græder du uden helt at kende årsagen? Sover du dårligt om natten, har du vanskeligt ved at falde i søvn, har du hyppige opvågninger eller vågner du alt for tidligt? Det kan alt sammen være tegn på overbelastning eller stress.

Har symptomerne stået på i længere tid, og har du vanskeligt ved at grine, så du mærker det, finde mening eller mærke glæde, er depressionen måske tæt på? Oplever du indre fysisk uro og ængstelighed, tyngde i brystkassen, knude i maven, får du hjertebanken eller en hals, der snører sig sammen, en vejrtrækning, som er kort og stakåndet, så oplever du måske angst i en grad, som gør det svært at være i dig selv og finde ro. Måske myldrer hovedet med tanker og bekymringer, som begrænser dig i at kunne slappe af og være til stede nu og her? Tanker, som omhandler fortid og fremtid af katastrofelignende karakter?

At opsøge terapi er ikke for at opnå lykke, men at forsøge at få et liv med færrest mulige symptomer og med styrke til at håndtere det, som livet bringer. Ingen går igennem livet uden knubs, men jo bedre vi kan møde det, som vi rammes af, og mærke de følelser, som hører med, desto mindre lidelse behøver vi at opleve.

Jeg har i mit arbejdsliv beskæftiget mig med mange forskellige problematikker og har stor erfaring med behandlingen af stress, angst og depression, manglende selvværd og relationelle vanskeligheder, livskriser, traumer, tab og sorg.

Under Samtalen kan du læse mere om, hvad det konkret betyder for vores samarbejde om at hjælpe dig til bedre psykisk trivsel og balance.

- for at følge med i, hvad der sker i min klinik, nyt på bloggen, faglig viden, tanker mm.