Om mig
Jeg er født i 1977, er gift og bor med min mand og to børn og to katte i Værløse. Min klinik befinder sig i kælderen i mit hjem.
Jeg blev uddannet kandidat i psykologi fra Københavns Universitet i 2010 og blev autoriseret psykolog af Psykolognævnet i 2013.
Når du møder mig i terapien i dag, vil du sidde over for en psykolog med masser af livserfaring og rigtig meget faglighed, og som brænder for sit virke.
Jeg har fungeret som selvstændig i egen klinik siden 2018 med uafbrudt terapeutisk arbejde med mennesker med livets mangeartede problemer og har flere tusind terapitimer bag mig. Jeg ser frem til at møde dig.

Uddannelse 🎓
2025 Påbegyndt 1-årig hardcoretræning i ISTDP v. psykolog Jeanne Isaksen og psykolog Mikkel Reher-Langberg
2024 Færdiggjort 1-årig postcoretræning i ISTDP v. psykolog Jeanne Isaksen og psykolog Mikkel Reher-Langberg
2024 Todages ISTDP-seminar v. professor og psykiater Allan Abbass og danske ISTDP-trænere
2023 Endagskursus ”Selvskade hos børn og unge – Hvordan forstår og behandler vi det?” v. psykolog Lotte Rubæk
2023 Afsluttet 3-årig psykoterapeutisk coretræning i ISTDP v. psykolog Jeanne Isaksen
2020 Todages kursus i Relationsfokuseret Parterapi v. psykolog Lone Algot Jeppesen
2020 Endagskursus i Compassionfokuseret Terapi v. psykolog Christina Schlander
2019 30 timers grundkursus i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) v. psykolog Jeanne Isaksen
2019 Endagskursus i ”fænomenet angst som livsvilkår-lidelse-kommunikation”
2017 48 timers kursus i ”Forældre op alle strenge” v. terapeut Sarah Ulander og familieterapeut Anne Larsen
2015 Endagskursus i ”At tale med børn – Børnesamtalen efter servicelovens §48” v. socialrådgiver Karen Asta Bo
2015 Endagskursus i ”Videnskursus om underretninger”
2013 Todageskursus i “Overgreb på børn og unge – fysisk, psykisk vold og seksuelle overgreb” v. psykolog Janne Østergaard og psykolog Katrine Zeuthen
2012 Endagskursus i ”Spiseforstyrrelser og selvskade hos unge” v. psykiater og professor Finn Skårderud
2011 Endagskursus i ”Angst og eksistens” v. psykolog Bo Jacobsen
2011 24 timers kursus i “Emotionsfokuseret terapi (EFT) – teori og færdighedstræning” v. psykolog Niels Bagge
2010 Cand.psych. fra Københavns Universitet
2005 Bachelor fra Københavns Universitet i psykologi
2002 Bachelor fra RUC i International Humanistisk Basisuddannelse og psykologi
Erhvervserfaring 💼
2018- Pr. 1. januar har jeg åbnet privat psykologisk klinik. Jeg får løbende supervision på mit arbejde hos blandt andet autoriseret psykolog og specialist Jeanne Isaksen, og jeg har selv gået i et femårigt supervisions- og terapiforløb hos autoriseret psykolog og specialist Pernille Vad, som blev afsluttet i januar 2025.
2019 -2020 Udover egen praksis hjemme har jeg også tidligere været i et praksisfællesskab i Roskilde. Hos Milos har jeg været 1-2 dage om ugen i et år indtil marts 2020.
2017-2019 Ansat som klinisk psykolog i en privat klinik i København med klienter som har henvisning fra sundhedsforsikring. Primære problematikker har været stress både af arbejdsrelateret og privatrelateret karakter. Derudover har jeg haft klienter med problemer i samliv og ophør af samliv, depression, angst, sygdom af fysisk eller psykisk karakter hos nærtstående, dødsfald og sorg og pårørende til nærtstående med misbrugsproblematik, selvværdsproblematikker og eksistentiel krise.
2012-2017 Arbejdet i Fredensborg Kommune både i myndighedsafsnit og i familiebehandlingsregi. Her har jeg fået grundlæggende kendskab til arbejdet med børn, som har behov for særlig støtte, og deres familier. Det med et særligt fokus på at få barnet i trivsel udfra et systemisk perspektiv, hvori forældrene inddrages ifht. indbyrdes relationer i familien, opdragelsesstil og forældreskab.
2011-2012 Egen psykologpraksis i Roskilde hos aut. psykolog, specialist og supervisor Niels Bagge med klienter henvist fra egen læge samt selvbetalende klienter eller sundhedsforsikringsklienter. Her blev jeg skolet i den emotionsfokuserede metode (EFT) med supervision i videooptagede sessioner med klienter.
2010-2011 Arbejdet målrettet med mennesker, som har været fraværende fra arbejdsmarkedet grundet stress, angst og depression med henblik på at komme ud på den anden side, styrket og klar til atter at kunne genoptage et arbejdsliv. Den terapeutiske tilgang var her ud fra en kognitiv referenceramme. Jeg arbejdede både med individuel terapi og gruppeterapi samt med psykoedukation, dvs. undervisning om sindslidelser til sindslidende og deres pårørende.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev ✉️
- for at følge med i, hvad der sker i min klinik, nyt på bloggen, faglig viden, tanker mm.